Rosen Cupcakes <3
Jeg lavede de her lækre rosen cupcakes den anden dag, og de smagte virkelig lækkert! Rosenvandet giver dem en dejlig duft og god smag. Jeg købte rosenvandet hos min lokale grønthandler.
12-16 cupcakes
Dej
80 g usaltet smør
280 g sukker
240 g hvedemel
1 spsk bagepulver
1/4 tsk salt
1 spsk rosenvand
2 1/2 dl sødmælk
2 store æg
Frosting
500 g flormelis
160 g usaltet smør, blødgjort
3 tsk rosenvand
1/2 dl sødmælk
1. Varm ovnen op til 190 grader og læg papirforme i en muffinform.
2. Rør smør, sukker, mel, bagepulver og salt sammen i en skål med en elektrisk mikser eller røremaskine, der kører på lav hastighed. Det skal ligne fine krummer.
3. Hæld rosenvand, mælk og æg sammen i en kande, og rør det godt sammen. Hældlangsomt, og mens røremaskinen stadig kører, 3/4 af æggeblandingen i smørblandingen. Skru op til middel hastighed, og rør det sammen til en glat dej. Skrab skålens sider ned og tilsæt resten af æggeblandingen. Rør dejenved middel hastighed, til den er glat og ensartet.
4. Fordel dejen i papirformene, fyld dem 2/3. Bag kagerne i ovnen 18-20 minutter, eller til de er hævet godt og virker spændstige. Tag dem ud og lad dem køle lidt af, inden de vippes ud af muffinformen og køler helt af på en bagerist.
5. Rør flormelis og smør sammen med en elektrisk mikser eller røremaskine. der kører på lav hastighed, til blandingen er grynet uden store klumper. Rør rosenvand og mælk sammen, og tilsæt det langsomt til blandingen, mens mikseren kører på lav hastighed. Skru op til høj hastighed, og pisk indtil frostingen er let og luftig.
6. Smør frostingen på de afkølede kager.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar